Om skoleudviklingssamtaler
Skoleudviklingssamtaler er en ramme for en tillidsfuld- og faglig dialog mellem Center for Skole, Klub og Ungdomsskole i Frederikshavn Kommune og skolen om skolens udviklings- og indsatsområder.
Dialog og samarbejde, der styrker kvalitetsarbejdet lokalt
Skoleudviklingssamtalerne skal indgå som et element i et samarbejde mellem kommunen og skolen og i den løbende lokale dialog om skolens udvikling.
Samtalerne skal pege fremad mod indsatser, der kan skabe udvikling og mulighed for forbedringer på skolen.
Hos os på Ålbæk Skole og SFO
Vi havde skoleudviklingssamtale i december 2023, hvor vi drøftede skolens indsats- og udviklingsområder. Disse er tilgængelige i flowdiagram (PDF) nederst på siden. Vores tre områder tager udgangspunkt i arbejdet med Den Mangfoldige Folkeskole og samarbejdet med skolebestyrelsen.
Mere info
Læs mere om rammer og regler for skoleudviklingssamtalerne på Undervisningsministeriets hjemmeside her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/test-evaluering-og-skoleudvikling/skoleudviklingssamtaler
Januar 2024